Islamisk Eftertanke

I vores moderne verden har vi ofte alt for travlt med vores eget liv til at tage et afbræk fra arbejdet og de daglige sysler til at bruge vores tid på ældre mennesker. For ældre mennesker tager tid. Hvad vi normalt selv ordner med et “snuptag” i hverdagen, fx. at tage tøj på, indkøb eller den personlige hygiene, det bruger de ældre ofte meget længere tid på. Vi kan i vores travle hverdag ikke bruge en hel time på at hjælpe de gamle i tøjet, fordi vi skal nå at komme på arbejde selv. Sådan er den moderne verdens argumentation. 

Men vi har stadigvæk en samvittighed, og vi holder af vores ældre mennesker, selv om de tager vores tid. Så for at dulme vores egen samvittighed, placerer vi de ældre på et plejehjem og trøster os selv med, at dér har man ansat professionelt personale til at bruge den tid, det tager at klæde gamle fru Jensen/Abdul på om morgenen, hjælpe hende med tandsbørstning, købe ind, rede hendes seng, lave hende en kop kaffe. Imens tjener vi penge og fører vores travle liv, vel vidende om, at vi (måske) har gjort det rigtige. I hvert fald har vi (vistnok) ikke været ligeglade.

Men vi glemmer ofte, at personalet på plejehjemmet og kommunens hjemmehjælpere, ja selv den privat-betalte hjemmehjælp – ofte ikke har anden tid end at udføre det vigtigste arbejde og så haster videre til næste klient. At nærværet over en kop kaffe, samtalen, det sociale – det kan der ikke blive tid til, for der er jo så mange andre ældre at tage vare på.

Vi har heller ikke tid til at høre de ældres mange spørgsmål. Man bliver hurtig træt af at skulle svare på, hvilken dag det er i dag, når spørgsmålet er blevet stillet for 8. gang siden i formiddags. Vi kan ikke bruge de ældre til noget, når de ikke kan føre en længere, relevant samtale. Vi lever jo i en verden, hvor det gælder om at være foran og med – hele tiden.

Den bevidste muslim kender til alle de problemer med de ældre i vores hverdag, men den bevidste muslim kender også til de vejledninger, der er blevet os overleveret gennem åbenbaringerne og gennem Profetens eksempel (må Allahs fred og velsignelser være med ham). Der er en åndelig dimension i alting, og at drage beslutninger på et rent materialistisk grundlag, vil ikke føre til de bedste resultater.

Gennem åbenbaringerne i Koranen får vi fortalt, hvordan vi bedst klarer problemerne med de ældre, der tager så meget af vores tid:

“Din Herre har bestemt for jer, at I ikke tilbeder andre end Ham, og at I er venlige mod jeres forældre. Hvis den ene eller begge når en høj alder med dig, må du ikke vrisse ad dem og skælde ud, men skal tale ærbødigt til dem! Sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, og sig: “Herre, forbarm Dig over dem! Det er de, der tog sig af mig, da jeg var spæd.” (Surah al-Isra 23-24)

Vi bliver opfordret til tålmodighed og barmhjertighed. Begge dele, men måske især den første, kan virke som en svær opgave for os. Når den ældre igen og igen tisser i sin seng eller foretager sig underlige ting, eller siger det samme hele tiden – kan vi blive irriterede og utålmodige, måske endda vrede. Men i så fald handler vi både mod bedre vidende, men også imod åbenbaringernes vejledning. Allah (subhana wa ta´ala) tester vores tåmodighed og barmhjertighed hele tiden, og de handlinger, som vi foretager os overfor de ældre, vil blive vejet og bedømt på den sidste dag.

Heldigvis ser vi sjældent muslimske ældre på plejehjem, fordi vi som muslimer gør vores bedste for at tage os af vores aldrende forældre – men desværre ser vi også oftere og oftere, at også vores muslimske brødre og søstre bliver fanget af denne verdens travlhed og derfor vælger at betale andre for at tage sig af deres aldrende og måske syge forældre.

Det er ikke forbudt i islam at lade nogen hjælpe sig med at tage sig af ens aldrende forældre, og personalet på plejehjemmene gør sikkert deres bedste for at yde en god service med hensyn til personlig pleje, hygiene, sygepleje, oprydning, indkøb og alle de andre helt basale behov, som de ældre har brug for til at overleve.
Dertil må man dog sige følgende ting:

1) Opfyldelse af de helt basale behov er ikke fyldetsgørende omsorg. Ældre mennesker, akkurat som os andre, har også sociale og intellektuelle behov, som plejepersonalet på moderne plejehjem eller kommunens hjemmehjælpere, desværre ikke har nogen mulighed for at hjælpe særlig meget med. Det ender oftest med en TV-film om aftenen eller en dans om plejehjemmets juletræ i kørestol en gang om året. Det er simpelthen ikke nok.

2) Der findes – i hvert fald i Vesten – stort set ingen muslimske plejehjem, og det nuværende personale er slet ikke gearet til at forholde sig til den spirituelle omsorg, muslimske ældre har brug for. Udover de rent praktiske ting som fx. halal-mad, de daglige bønner eller de islamiske højtider, så er mange muslimske ældre tæt på akhirah. Deres reflektioner over livet har en meget spirituel dimension, og de har ofte stort behov for at dele disse reflektioner med mennesker i deres nærhed. Dette har plejepersonale hverken forudsætninge for eller tid til i hverdagen. Dertil kommer de muslimske forberedelser for personer i palliative eller terminale stadier. Hvem læser fx. Koranen for dem?

3) Mange ældre har ikke nogen børn til at tage sig af dem, selv om de måske ikke bor på plejehjem. Der kommer måske en hjemmehjælp på besøg en gang om dagen for at hjælpe den ældre i tøjet og lægge ham/hende igen om aftenen, men ensomme ældre er et stort problem i samfundet, for samfundet har ikke nogen ressourcer til at opfylde de store sociale behov ensomme ældre ofte har. Der er ikke tid til at gå på biblioteket, spille et spil skak eller en længere samtale om døden og livet. Sang, fx., har en beroligende, stimulerende men også hukommelsesstyrkende funktion på hjernen, men hvem synger med de ældre?

Måske ånder du lettet op nu. Du tager dig jo godt af dine gamle forældre. Men hvad med de andre ældre? Nogen af dem har ingen familie til at vise dem omsorg. Ensomme ældre er ikke kun et moderne, vestligt problem. Ingen kender fremtiden, og mange af os vil blive ældre en dag. Hvordan ønsker vi selv at få pleje og omsorg?

Anas ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham) huskede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Hvis en yngre mand ærer en ældre mand på grund af hans alder, vil Allah sørge for at nogen vil ære ham i hans alderdom.” (Tirmidhi)

Som muslimer bør udvise den yderste tålmodighed og den bredeste barmhjertighed overfor de ældre, fordi dette er et direkte krav fra Allah selv (subhana wa ta´ala) i Koranen, og fordi Allahs sidste budbringer (må Allahs fred og velsignelser være med ham) i sit eksempel og i sine ytringer opfordrede os til dette.

Abu Musa Al-Ash`ari (må Allah være tilfreds med ham) huskede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: “Det er af kærlighed til Allah, at vi udviser respekt overfor den hvidhårede (den ældre) muslim. (Abu Dawud)

At tage sig af vores ældre mennesker, både vores familiemedlemmer eller ensomme ældre uden familie, er en mulighed for at opnå Paradis.

Abu Hurayra (må Allah være tilfreds med ham) huskede, at Allahs budbringer (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:”Lad ham blive ydmyget til støv. Lad ham blive ydmyget til støv. Lad ham blive ydmyget til støv.” Nogen spurgte: “Oh, Allahs budbringer! Hvem er det?” Og han svarede: “Den, der ser enten en eller begge af sine forældre, mens de er i deres alderdom, men han kommer ikke i Paradis.” (Sahih Muslim 2551)

Denne hadiths betydning er, at hvis man ser en af sine forældre eller dem begge i deres alderom, og ikke tager sig af dem, vil man miste en mulighed for at betræde Paradis.
Og i Tirmidhi fortælles det, at en mand deltog i Profetens militære kampagner (må Allahs fred og velsignelser være med ham), da profeten spurgte ham, om hans mor stadigvæk var i live. Da manden bekræftede dette, sagde Allahs budbringer til ham: “Bliv hos hende, for Paradis ligger ved hendes fødder.”

At vise omsorg for sine forældre, især i deres høje alder, er at udvise taknemmelighed, både overfor dem og de opofringer, de har gjort for én i deres liv, samt taknemmelighed overfor Allah (subhana wa ta´ala). I surah Luqman formanes de troende: “Udvis taknemmelighed overfor mig og overfor dine forældre, for Jeg er dit endelige mål.” (surah Luqman, aya 14). Allah (subhana wa ta´ala) nævner sig selv i samme vers som Han nævner dine forældre, og dette er tegn på, hvor vigtig vores taknemmelighed er for os i sidste ende.

Der er således mange velsignelser skjult i vores omsorg for de ældre, især for vores aldrende forældre.
Som muslimer bør vi stræbe efter at opnå disse velsignelser og gøre vores bedste for at vise omsorg, tålmodighed og barmhjertighed for de ældre.

Og Allah ved bedst