Islamisk Eftertanke

Tillad mig et surt opstød…..

Den 14. januar skrev præsten Kirsten Sarauw og antropologen Britta Mogensen kronikken “Til gavn for vore muslimske medborgere” i Kristeligt Dagblad.

Det er en flot overskrift fuld af humanisme og medmenneskelighed. Man kunne næsten få det indtryk, at de to damer var oprigtigt bekymrede for deres muslimske medborgere. Man kniber næsten en tåre.

Men ikke alt, der skinner, er også guld:

Kirsten Sarauw og Britta Mogensen er ikke medlemmer af Florence Nightingale-klubben. Begge kvinder går på omgang i nogle af de mest rabiate, islamofobiske kredse. Blandt omgangskredsen finder vi således andre “bekymrede” medlemmer af “Stop Islamiseringen af Danmark” (SIAD), Kvinder for Frihed, Giordano Bruno-gruppen, Trykkefrihedsselskabet, Dansk Folkeparti, den Danske Forening og Islamkritisk Netværk i Folkekirken.

Kirsten Sarauw er blevet fotograferet som deltager til en pro-israelsk demonstration, hvor hun fulgtes med bl.a Jette Plesner Dali fra Dansk Folkeparti og Trykkerifrihedsselskabet og Zonka fra SIAD (Stop Islamiseringen af Danmark). Hun er medlem af foreningen ”Islamkritisk Netværk i Folkekirken”, hvor hun har skrevet mange artikler imod bl.a. tørklæder, den islamiske ”invasion” af Europa og imod Tariq Ramadan, og en ekstra artikel til fordel for filmen ”Submission” af Theo van Gogh.

Britta Mogensen har skrevet adskillige artikler med Lone Nørgaard, som er medlem af Giordano Bruno-netværket, der bl.a. tæller Farshad Kholghi, Helle Merete Brix, Lars Hedegaard og flere af de andre gamle venner, der ikke kan lide islam. Mogensen er medlem af foreningen ”Kvinder for Frihed” med islamofoben Vibeke Manniche i spidsen.  Sidste år udgav hun sammen med Brix, Manniche, Dali, Storhaug og en række flere islamofobiske kvinder bogen ”Maskeret Tvang” (om tørklæder).

I deres artikel er Sarauws og Mogensens sprogbrug kamoufleret med akademiske begreber og metodologi, men mellem de fine begreber finder man groft nedladende bemærkninger rettet imod de muslimske kvinder, som de to damer efter eget medfølende udsagn ønsker at “gavne”.

Det flyver omkring med ublu generaliseringer om muslimske kvinder; deres underliv er prædestineret til børnefødsler (med andre ord: muslimske kvinder er fødemaskiner uden hjerne), de er tilhængere af deres kulturs middelalderlige religiøse tradition (læs: barbarer) og udviser enestående ligegyldighed med ofrene (de er alle psykopater), de er fanget af den “islamiske politisk-religiøse ideologi”; velgørenhedsorganisationen Red Barnets arbejde i Sverige betegnes som “herrefolks-racisme” osv.

I et skriftligt svar til Mehtab Ören, der vovede at modsige nogle af deres argumenter, bliver der kastet flere sorte perler i grams fra damernes side: Mehtab Örens holdninger beskrives som “uredelige fortolkningscirkus”; hun “ændrer og fortier historiske fakta” – akkurat som Sarauw og Mogensen faktisk selv gør det. Svaret til Mehtab, der blev publiceret på en større muslimsk mailingliste i Danmark, går i det store og hele ud på, at Mehtab “er tilhænger af en rå, voldelig og kvindeforagtende historisk tidsalder”.

De to kvinders retorik afslører uden tvivl deres tilknytning til Trykkerifrihedsselskabet (uanset om denne tilknytning er reel eller kun ”åndelig”).  De benytter sig nemlig af en nøje afstukket argumentationsteknik, hvori følgende punkter bliver afliret som indlært på møderne:

1. Islam er ikke en religion, men en politisk ideologi
2. Muslimer taler usandt og bruger løgne og manipulationer i deres argumentation
3. Muslimer fordrejer Koranens ord i gunstig retning (men vi har gennemskuet dem!)
4. – eller også er muslimer for dumme til at lægge mærke til Koranens paradokser
5. Vi tager udgangspunkt i “deres” Koranvers og “deres” undersøgelser for at imødegå al kritik af “vores” argumenter
6. Uanset hvad islam siger, så er det praksis, der tæller
7. Husk at nævne ”liberale” muslimer, og den frygt de lever under, fordi de har givet os ret
8. – og husk at sætte ”liberale” muslimer op mod ”fundamentalisterne!
9. Husk at efterlyse et opgør med sharia – Koranen – hadith – islam
10. Muslimer, der er uenige med os, er automatisk fundamentalister og må ikke tages alvorlig i debatten

Sarauw og Mogensen er ikke interesseret i at “gavne” deres muslimske medborgere, sålænge disse er muslimer. Hvis man oprigtigt ønsker at udvise søstersolidaritet, bruger man ikke nedladende og manipulerende sprogbrog for at pensle Sorte Slyngel på ryggen af muslimske kvinder.

Lad mig opfordre Sarauw og Mogensen til at følge deres guruer fra Trykkerifrihedsselskabet og Islamkritisk Netværk i Folkekirken gennem først og fremmest at bekymre sig om deres “næste“; nemlig de mange danske kvinder, der endnu ikke har ligeløn (husk: det er praksis, der gælder, ikke lovene selv, igg´os?), alle de danske kvinder, der køber slankepulvere og bruger penge på fedtsugninger i håb om at den oplyste danske mand ikke finder en yngre model; alle de lykkepille-spisende danske kvinder, som begår selvmord, som drikker, som prostituerer sig i et af Annis mange bordeller; alle de importerede østeuropæiske kvinder, der af gæve danske mænd tvinges til at trække på gaden; unge kvinder, der poserer på plakaterne for diverse alkoholiske drikke, og hvis værd kun består i størrelsen af deres brystholdere og nuancen på det afblegede hår. Hvornår ser vi Mogensen og Sarauw skrive til gavn for Side 9-pigen?

Generaliserer jeg for meget?
Bruger jeg for mange nedladende betegnelser her?

UPS!

Det skyldes måske, at jeg er træt af at høre velmenende “civiliserede” tanter fortælle mine muslimske søstre, at de er uvidende, dumme, latterlige og mere eller mindre villige konspirationspartnere i en (af muslimske mænd nøje udstukket) plan, der går ud på at underlægge sig verdensherredømmet.

Sarauw og Mogensen har ikke den mindste tiltro til de kvinder, som de så gerne vil “gavne”. I antropologen Mogensens paranoide verdensbillede og i Sarauws fastgroede kristne rødstrømpe-univers er muslimske kvinder ude af stand til at tænke og handle selv – her må Tanten med den Store Pegefinger træde til og fortælle, hvad der skal gøres: et epokegørende opgør med sharia!

Som så mange andre gamle venstre-radikalister kan skylden for den situation, man som muslimsk kvinde kan befinde sig i, aldrig, aldrig ligge hos  personen selv. Det er naturligvis samfundets skyld! Det store, grumme, muslimske samfund!

Og kun gennem en samfundsomstyrtende revolution – et opgør med hele islam – vil solen efterfølgende stråle over Utopia. Man kan næsten høre den røde fane smælde….eller Lars Hedegaard hoste.

Sarauw og Mogensen er gennemskuet. På trods af den sorte facade er og bliver de ræverøde indeni.

(surt opstød overstået)